Retningslinjer i undervisningstiden

– af hensyn til sikkerheden og afviklingen af undervisningen i Jyllinge svømmehal.

  • Al færdsel i svømmehallen, omklædningen og baderummene skal ske gående. Gulvene er meget ofte glatte, så der er stor risiko for at falde og slå sig (…. eller sine tænder).
  • Du må først gå ind i svømmehallen 5 minutter før svømmetimens start.
  • Når du kommer ind i svømmehallen skal du sætte sig på kanten ved væggene til instruktøren giver anden besked.
  • Ingen må gå i vandet før instruktøren er tilstede og har givet lov. Det gælder både i det store og lille bassin – også selv om svømmeren er ledsaget til svømmehallen af en voksen.
  • Udspring på hovedet er kun tilladt i den dybe ende (4 meters dybde) af det store bassin (ved vipperne).
    I det lille bassin samt den lave ende af det store bassin er det forbudt at springe på hovedet, da der ikke er dybt nok og du derfor kan komme voldsomt til skade.
  • At skubbe eller smide andre i vandet er ikke tilladt – heller ikke for sjov.
  • Det er livsfarligt at holde en person under vandet. Det er derfor forbudt at holde fast i andre svømmere i vandet samt holde en svømmer nede under vande,t uanset om det er i forbindelse med leg eller alvor.
  • Vi benytter ikke svømmevinger hverken i det lille eller store bassin i forbindelse med undervisningen.
  • Der benyttes ikke bælte i forbindelse med undervisningen i det lille bassin med mindre det er en af instruktøren planlagt del af undervisningen.
  • Anskaffelse af et par svømmebriller er en god ide til svømmere i alle aldre. JGI-Swim sælger junior- og seniorsvømmebriller. Svømmebrillerne kan købes ved henvendelse til underviserne.
  • Dykker- og snorkelbriller må ikke benyttes ifbm. undervisningen. (Briller hvor næsen er dækket af brillen).
  • De 2 første uger af sæsonen er forældre velkommen til at være i svømmehallen mens der undervises. Derefter må forældre eller andre uvedkommende ikke opholde sig i svømmehallen i undervisningstiden.
  • Der kan forekomme særlige tilfælde, hvor én forælder iflg. aftale med svømmeskolelederen i et kortere tidsrum må opholde sig i svømmehallen ud over de 2 første uger.
  • På specialholdene er det tilladt svømmernes forældre at opholde sig i svømmehallen ifbm. undervisningen på specialholdene.
  • Jyllingehallerne og JGI-Swim påtager sig intet ansvar for henlagte værdisager, mobiler og andre glemte eller i hallerne bortkomne sager.

Alle JGI-Swims medlemmer og andre der færdes i Jyllinge svømmehal i undervisningstiden skal rette sig efter de gældende regler samt de anvisninger, der gives af svømmeklubbens undervisere, bestyrelsen og halpersonalet.

Det er undervisernes, bestyrelsens og halpersonalets ret at bortvise alle, der gentagne gange ikke overholder de i omklædningen og svømmehallen gældende regler.