Jobs - Sæsonen 2012 - 2013
Er du svømmeinstruktør og/eller -træner? Eller har du lyst til at blive hjælper/føl på vores svømmehold?
Kan du svare ja til et af spørgsmålene, så vil JGI-SWIM gerne høre fra dig!
Er du 17, 31 eller over 50 - det er ikke afgørende. Det vigtige er, at du er ansvarlig og har lyst og tid til at hjælpe med at lære børnene at svømme og færdes i og ved vand.
Vi har lige nu behov for instruktører, der i den kommende sæson 2012/2013 kan starte undervisning fra kl. 15.00 og/eller som er interesseret i at undervise børn i det lille bassin - fra baby- til plask&leg 2 hold.
Som instruktør i JGI-SWIM skal du være positiv og have lyst til at undervise børn og unge. Du skal helst være uddannet svømmeinstruktør og/eller -træner eller evt. være tidligere konkurrence-/elitesvømmer med et ønske om at få en uddannelse som instruktør.
I undervisningen skal du varetage børnenes tarv i vandet, og formå at have øje for den enkelte svømmers behov og niveau. Det forventes, at du er struktureret og velforberedt til undervisningen. Du vil have 1-2 hjælpeinstruktører/føl til at hjælpe på dine hold.
På vores børnehold er der hjælpere/føl i vandet sammen med børnene. Hjælpernes opgave er; at give børnene en tryghed i vandet, at vise dem, hvordan de forskellige øvelserne udføres og at hjælpe dem med at gøre øvelserne så korrekt som muligt ud fra det niveau, barnet er på. Du skal være positiv, tålmodig og kunne lide børn. Som hjælper bliver du ofte et forbillede for børnene, som gerne vil kunne det samme som dig. Du skal være en god svømmer og kunne min. 2 og meget gerne 3 svømmearter. Du skal være fyldt 13 år for at blive hjælper.
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, mange søde kolleger i alle aldre, samt en masse oplevelser med børn, hvis svømmefærdigheder udklækkes under din vejledning. Vand er tiltrækkende - Jyllinge ligger ved vandet - og netop derfor er det så vigtigt, at børnene lærer at svømme! Vær med til at give dem den ballast, der er så vigtig for at færdes sikkert i og ved vandet.
Kom og gør en forskel!
Er du interesseret eller har yderligere spørgsmål, skal du kontakte svømmeskoleleder Connie Højgård enten ved at:
- Skrive en mail og sende den til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
- Ringe på telefon 23 98 66 11.
- Give dit navn, adresse og telefonnummer til en af klubbens instruktører.
Mange svømmehilsner - dine kommende kolleger og bestyrelsen for JGI SWIM.
|