Indskrivning til specialsvømning sæsonen 2010-2011

Inden tilmelding bedes du læse følgende:

Indskrivning kan KUN foregå via vores hjemmeside:
www.jgi-swim.dk.

Ved indskrivning mellem den 5. og 19. juni af nuværende medlemmer skal medlemsnummeret, der er anført på det - via mail - fremsendte evalueringsskema benyttes. Alle medlemmer har fået tilsendt evalueringsskema til den i medlems-systemet oplyste mailadresse. Medlemskontingentet betales via Dankort-betaling samtidig med tilmeldingen. Hvis betalingen af en eller anden grund ikke bliver gennemført (tastefejl, forkert kort eller kode mv.), kontaktes JGI-SWIM hurtigst muligt på mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller mobil 23 98 66 11
mellem kl. 19 og 21 søndag den 5. juni.

Derefter er klubbens mobil åben
mandag - torsdag mellem kl. 18 og 19.

Når tilmeldingen er gennemført sendes automatisk en mail med bekræftelse på tilmeldingen med angivelse af holdtype, dag og tidspunkt. JGI-SWIM's regler og betingelser: JGI-SWIM kan flytte en svømmer, der ved tilmeldingen er blevet indplaceret på en forkert holdtype, så han/hun bliver placeret på den holdtype, hvor svømmeren niveaumæssigt passer.
 

Omklædning

Fra børn er fyldt 6 år SKAL de benytte det ”rigtige” omklædningsrum. Der er mange børn omkring skolealderen, der føler det ubehageligt, at der er personer af det modsatte køn i omklædningsrummet.

Altså: Pigerne i damernes omklædningsrum og drengene i herrernes omklædningsrum.

Ovenstående regel er gældende i såvel offentlig åbningstid som i JGI-SWIM’s undervisningstid.
 

Sygdom

Det er MEGET VIGTIGT, at JGI-SWIM får besked, hvis den der tilmeldes lider af en sygdom som instruktøren bør være bekendt med. F.eks. sukkersyge, epilepsi, astma el.lign. som kan foranledige situationer i vandet, hvor det er vigtigt at have kendskab til sygdommen.
Send venligst en mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med oplysning om svømmerens navn, hold og træningstidspunkt samt hvilken sygdom han/hun lider af.
 

FOTOGRAFERING i Jyllinge Svømmehal er IKKE TILLADT.

Ifbm. afholdelse af stævner eller lignende arrangementer kan der gives tilladelse til fotografering, hvilket så vil fremgå af invitationen/opslag i svømmehallen eller udsendelse af mail til alle medlemmer.

Overtrædelse af forbuddet kan medføre bortvisning fra svømmehallen.

To gange i løbet af svømmesæsonen vil det være tilladt at fotografere ifbm. svømmeundervisningen (uge 41/2011 og uge 17/2012). Nærmere info vil blive sendt på mail til alle medlemmer.
 

Aflysning af undervisningen.

Der kan i løbet af sæsonen forekomme uforudsete aflysninger af svømmeundervisningen. Der refunderes eller erstattes ikke for disse aflysninger.

Ved tilmelding har du læst og accepteret ovenstående tekst.