KlubprofilJGI-SWIM har omkring 950 medlemmer. Klubbens formål er at udbrede interessen for og kendskabet til svømning, livredning, vandpolo og andre vandsportsgrene, der har medlemmernes interesse. Klubben er medlem af Dansk Svømmeunion (SVØM), Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF), Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) og Roskilde Idræts Union (RIU). JGI-SWIM tilbyder babysvømning svømmeundervisning og aktiviteter for børn og voksne i alle aldre og på alle niveauer, svømning for svømmere med fysisk handicap, svømning for personer med vandskræk, vandgymnastik, familiesvømning, motionssvømning og elitesvømning. Konkurrenceafdelingen A6 har som målsætning at vinde medaljer til DM – A6 har de sidste 10 år vundet mere end 10 medaljer til Danske Mesterskaber. JGI-SWIM befinder sig blandt de absolut bedste klubber på årgangs- og juniorsiden i Svømme Region Øst. Desuden har A6 konkurrenceafdeling som målsætning at tilbyde gode og udviklende rammer for konkurrencesvømmere med et handicap. Siden 2005 er det blevet til mere end 15 medaljer ved internationale mesterskaber for svømmere med et handicap. JGI-SWIM forventer, at forældrene som en selvfølge tager aktiv del i de aktiviteter i klubben, der er nødvendige for, at svømmerne får en indholdsrig tid i klubben. Vel mødt i JGI-SWIM.
|