Børn mellem 2 og 5 år

Forældre/barn 1 – fra 2 til 3 år

Omkring 2 års alderen er de fleste børn klar til lidt større udfordringer, men har stadig brug for hjælp. Den får de af en forælder, bedsteforælder eller anden voksen.

Målsætningen på forældre/barn er, at børnene vænnes til at bevæge sig over såvel som under vandet. Det hele foregår gennem leg, aktiviteter og i samspil mellem barn og voksen, hvor I hjælper og udfordrer hinanden – for det skal være sjovt at lære svømning!!

Små børn vil rigtig gerne efterligne mor eller far (eller anden voksen), så det forventes, at den voksne deltager aktivt i undervisningen. Du er barnets bedste svømmekammerat.

Alle babyer og småbørn til og med 3 år eller til de er renlige skal benytte de af Jyllingehallerne godkendte  badebukser. 
Badebukserne kan købes hos personalet i Jyllingehallerne eller hos A6 JGI-Swims instruktører.

 

Forældre/barn 2 – fra 3 til 5 år

På Forælder/barn 2 fortsættes vandtilvænningen og opbygning af trygheden ved vandet med leg og vandaktiviteter bl.a. ud fra børnenes aldersmæssige (forventede) motorik. Forældrene er stadig en vigtig del af undervisningen, da I er børnenes bedste legekammerat OG forbillede i forhold til at prøve nye ting og deltage aktivt i undervisningen.

Forælder/barn 2 holdet forbereder stille og roligt børnene til, at skulle slippe far/mor/den voksne, bl.a. ved at børnene mere og mere i løbet af sæsonen laver små aktiviteter uden voksenhjælp.

Undervisningen  på Forældre/barn holdene foregår i det lille bassin og er på 40 minutter.

 

 Klik her for tilmelding.