Familiehold

Familiesvøm 

Holdet hvor hele familien går til svømning sammen og hver for sig – op til 4 personer.

 

Gå til svømning sammen hele familien, men få undervisning hver for sig, på dit eget niveau.

 

Børnene undervises ligeledes i det store bassin og skal derfor være vandtilvænnet, da der ikke er hjælpere i vandet. (Der er mulighed for at få et bælte på). Far og mor kan svømme baner, lærer nye svømmearter eller forbedre de nuværende. Undervisningen foregår som på de øvrige hold i klubben. Mulighederne er mange og hele familien kan svømme sammen og samtidig.

 

Sidst i undervisningstiden er der mulighed for at børn og forældre kan hygge sig sammen.  Børn fra 6 år kan deltage på familiesvøm.

 

Undervisningen på familiesvøm er 40 minutter.

Klik her for tilmelding.

 

Familie aktivitets- og livredningshold – fra 8 år

Er I til vand, udfordringer, samvær og fællesskaber? Har I lyst til at lære livredning samt kunsten at yde den bedste førstehjælp? Så har vi instruktørerne, der brænder for at igangsætte aktiviteterne.

 

Ved du, at livredning kan dyrkes både for sjov og som konkurrencesport?

Holdet er en blanding af forskellige og udfordrende fællesaktiviteter samt en sjov og meningsfuld læring om at redde liv og hjælpe hinanden og andre. Altså kunne gøre en forskel, hvis og når ulykken sker. 

 

I vil bl.a. lære om hjerte-lungeredning, at tilkalde hjælp, bevare overblikket, samarbejde og redning til vands, hvilket kan være den faktor, der redder et andet menneskes liv.

 

Og så skal I spille spil, løse vandgåder og race på board. Det er sjovt, anderledes, foregår i vand og alle får brugt både ben-, arm- og lattermusklerne.

Et must på holdet er, at kunne svømme i det store bassin UDEN hjælpemiddel.

Aktiviteterne er planlagt ud fra, at der tilmeldes både en voksen og et eller evt. flere børn.

 

Undervisningen på familieaktivitetsholdet er 40 minutter.

Klik her for tilmelding