Når børnene er blevet fortrolige med vandet og trives med hovedet både over og under, er de klar til at lære lidt mere ’rigtig’ svømning.
Der startes for alvor på at øve ”plaskeben” (crawlben) og svømme frem og tilbage uden at benene rører bunden.
At ”dovne” (flyde) på vandet, dykke efter skatte på bunden, springe som kåde delfiner, lave raketter fra kanten og puste luft ud under vandet er nogle af de færdigheder, børnene gerne skal mestre når sæsonen slutter.
Undervisningen på Plask og leg 2 starter i det lille bassin. Fra januar begynder tilvænningen til næste holdtype, der svømmer i det store bassin. De første ca. 15 minutter af svømmetimen foregår i det store bassin – som en start med bælte på (ikke svømmevinger).
Undervisningen på Plask og leg 2 er på 40 minutter inklusiv 5-10 minutters legetid, der er en vigtig del af undervisningen, idet børnene her får mulighed for på egen hånd at afprøve det lærte samt skabe relationer til de øvrige børn på holdet.
Ved tilmelding til et hold har du læst og accepteret A6 JGI-Swim’s “Betingelser og retningslinjer”.
OBS!! – Mailadresserne @hotmail.com og @outlook.dk modtager desværre ikke vores infomails. Udbyderne har strammet reglerne for modtagelse ved udsendelse af flere mails samlet.
Det anbefales derfor – hvis muligt – at benytte/ændre til f.eks. @gmail.com eller anden mailudbyder.
Jyllingehallerne
Planetvej 35
4040 Jyllinge
Mobil: 23 98 66 11
E-mail: instruk@jgi-swim.dk
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-11.00
A6 JGI-Swim – Jyllingehallerne – Planetvej 35 – 4040 Jyllinge