A6 JGI-Swim

A6 JGI-Swim tilbyder en bred vifte af svømmetilbud til vandhunde

Retningslinjer i Jyllingehallerne

for benyttelse af svømmehallen, omklædningsrummene samt hygiejnen før du går i svømmehallen.

Ved at følge reglerne, bidrager du bl.a. til et godt vand- og luftmiljø. Dette gælder såvel børn som voksne.

  • Det er ikke tilladt at benytte mobiler og tables i Jyllingehallernes omklædnings- og baderum samt i svømmehallen. Ved overtrædelse af forbuddet vil man blive bortvist fra omklædningsrummene/svømmehallen.
  • Fra børn er fyldt 6 år skal de benytte det ”rigtige” omklædningsrum. Der er mange børn omkring skolealderen, der føler det ubehageligt, at der er personer af det modsatte køn i omklædningsrummet.
    Piger i damernes omklædningsrum og drenge i herrernes omklædningsrum.
  • Fodtøj skal af hygiejniske grunde anbringes på de rødbrune fliser i omklædningsrummene.
  • Toiletbesøg skal foretages inden du/I foretager afvaskning/bader.
  • Hele kroppen skal vaskes grundigt med sæbe uden badetøj på før du skal i svømmebassinet.
  • I baderummene er ophængt en tegning med markering af de områder på kroppen, hvor det er specielt vigtigt, at vaske sig ekstra grundigt.
    Efter toiletbesøg skal man vaske sig igen, inden man må gå i bassinet.
  • Håret skal som minimum gøres helt vådt. Alle – både børn og voksne – med langt hår skal have alt håret samlet/sat op med en hårelastik eller benytte badehætte.
  • Babyer/småbørn skal vaskes med sæbe over hele kroppen og uden ble i lighed med alle andre.
  • Babybadsbruserne i damernes- og herrernes omklædning er KUN beregnet til badning af babyer og småbørn i badekarrene og ikke til badning og hårvask af børn og voksne stående på gulvet.
  • Som forælder/ansvarlig voksen er det dit ansvar at lære dit barnet eller det barn du er ansvarlig for, at følge de gældende regler for god hygiejne når barnet benytter svømmehallen/går til svømning.
  • Har du/I åbne sår eller smitsomme sygdomme (fodsvamp, børnesygdomme, o.lign), må omklædning og svømmehallen ikke benyttes.
  • Fodvorter er meget smitsomme. Det er derfor et krav, at den smittede er i behandling for fjernelse af fodvorterne samt skal have badesko eller strømper på både i omklædningsrummet og svømmehallen indtil alle fodvorter iflg. lægen er færdigbehandlet.
    Fodvorter smitter hele tiden og især når de bløder. Tal med lægen om den bedste behandling.
  • Badetøjet skal være rent når du benytter/svømmer i Jyllinge Svømmehal. Gymnastikdragter, bluser og underbukser må ikke benyttes som badetøj.
  • Tætsiddende blebukser godkendt af Jyllingehallerne skal benyttes til babyer/børn til og med deres fyldte 3 år. Der skal ikke benyttes badeble under blebuksen, da det gør, at den ikke sidder tæt til kroppen.
    Blebuksen kan købes ved henvendelse til Jyllingehallernes personale samt JGI-Swim’s baby- og børneinstruktører.
  • Sæben i baderummene er kun til at vaske sig med. Det er bortvisningsgrund at kaste med sæben eller indsmøre gulve/vægge mv.
  • Alle former for fødevarer, sukkerholdige drikke, slik og tyggegummi må ikke medbringes og indtages i omklædningsrummene og svømmehallen. Krummer/spildt mad og vand er en dårlig kombination og giver meget glatte og ulækre gulve.
  • Al færdsel i omklædningsrum og svømmehal skal ske gående. Gulvene er meget ofte glatte, så der er stor risiko for at falde og slå sig (…. eller sine tænder).
  • Ved afvaskning ifm. besøg i svømmehallen, bedes du nøjes med det vandforbruget det kræver for at blive ren, samt forlade bruseren så snart du er færdig med den nødvendige afvaskning. Der er andre, der også skal benytte bruserne.
  • Døren til saunaen skal altid lukkes/være lukket. Det er dyrt at have døren stående åben.
  • Urinering og spyt i baderummene og bassinerne er ikke tilladt.
  • Fotografering i Jyllinge Svømmehal er ikke tilladt uden forudgående aftale. Ordensreglen gælder også i JGI-Swim’s undervisningstid.
    Overtrædelse heraf kan medføre bortvisning fra Svømmehallen.
    I to af JGI-Swim fastsatte og offentliggjorte uger i løbet af en sæson er det tilladt at fotografere i svømmehallen. Information om fotougerne sendes til medlemmerne, lægges på svømmeklubbens hjemmeside samt opslag på opslagstavle.
  • Jyllingehallerne påtager sig intet ansvar for henlagte værdisager, mobiler og andre glemte eller i hallerne bortkomne sager.

Jyllingehallernes gældende regler og anvisninger skal til enhver tid efterleves og følges.

Underviserne, bestyrelsen og halpersonalet har ret til at bortvise alle, der gentagne gange ikke overholder de gældende regler og anvisninger i omklædningen, baderummene og svømmehallen.

A6 JGI-Swim

Jyllingehallerne
Planetvej 35
4040 Jyllinge

Mobil: 23 98 66 11
E-mail: instruk@jgi-swim.dk

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-11.00

 

Svømmeundervisning til børn, unge og voksne – konkurrencesvømning.

A6 JGI-Swim – Jyllingehallerne – Planetvej 35 – 4040 Jyllinge