Aktiviterne på alle hold har et formål i forhold til læringen og styrkelsen af de 4 grundelementer i svømning:
Elementskift: evnen til at flytte sig fra kant til vand eller til noget flydende og omvendt.
Vejrtrækning: beherskelse af vejrtrækning (indånding, holde vejret, udånding).
Balance: opnå ligevægt med vandets opdrift og modstand og kroppens opdrift (kontrol af kroppen).
Bevægelse: skabe fremdrift og rotation og foretage hensigtsmæssige bevægelser.
Baby 1 og 2
På babyholdene er det alderen der er gældende for om barnet skal svømme på Baby 1 eller 2.
Baby 1 er for børn 0 til 1 år.
Baby 2 er for børn 1 til 2 år.
Undervisningen er en blanding af små vandtilvænningsøvelser og forældrenes “leg” med børnene i vandet i forhold til motorik og alder.
Forælder / barn 1 og 2
Også på Forælder/barn holdene er børnene aldersopdelt:
Forælder/barn 1 er for børn 2 til 3 år.
Forælder/barn 2 er for børn 3 til 4 år.
På begge hold fortsættes vandtilvænningen og opbygning af trygheden ved vandet med leg og vandaktiviteter bl.a. ud fra børnenes aldersmæssige (forventede) motorik. Forældrene er en vigtig del af undervisningen, da I på disse hold er børnenes bedste legekammerat OG forbillede i forhold til at prøve nye ting og deltage aktivt i undervisningen. Selv om det hedder Forælder/barn hold, må det også gerne være en bedsteforælder eller anden voksen, barnet er tryg ved, der går med barnet til svømning.
På Forælder/barn 2 forberedes børnene stille og roligt på at skulle slippe far/mor/den voksne, bl.a. ved at skulle lave små aktiviteter uden voksenhjælp. På Plask&leg 1 har børnene ikke længere en forælder/voksen med i vandet. Til gengæld er der nogle super, søde hjælpere både på Plask&leg 1 og 2, som brænder for opgaven at hjælpe børnene og lære dem at svømme.
Plask og Leg 1
Plask og leg er konstruktiv leg, hvorigennem den grundlæggende svømning læres. Det er meget nemmere at lære at svømme, når man er vandtilvænnet, kan flyde, har fornemmelse for vandets muligheder (bæreevne) og er tryg ved vandet.
Der bruges mange forskellige rekvisitter som hjælp og motivator for børnene til at afprøve deres muligheder/færdigheder i vandet.
Ved undervisningens slutning hjælper børnene med at rydde op.
Der benyttes IKKE svømmevinger eller bælte da undervisningen foregår i det lille bassin. Så snart håret er langt nok skal svømmerne have det samlet i en elastik.
Undervisningen varer 40 minutter inklusiv 5-10 minutters legetid. Legetiden er en del af læringen omkring at omgås vandet og giver børnene mulighed for på egen hånd at afprøve det lærte.
Der vil hele sæsonen være minimum 2 hjælpere i vandet til at hjælpe børnene.
Plask og leg 1 øvelser der øves gennem konstruktiv leg:
Dette skal barnet kunne efter plask og leg 1 for at rykke videre:
Plask og leg 2
Der arbejdes videre ud fra principperne på Plask og Leg 1.
Der bruges stadig mange forskellige rekvisitter som hjælp og motivator for børnene til at afprøve deres muligheder/færdigheder i vandet.
Ved undervisningens slutning hjælper børnene med at rydde op.
Der benyttes IKKE svømmevinger eller bælte da undervisningen foregår i det lille bassin. Så snart håret er langt nok skal svømmerne have det samlet i en elastik.
Undervisningen varer 40 minutter inklusiv 5-10 minutters legetid. Legetiden er en del af læringen omkring at omgås vandet og giver børnene mulighed for på egen hånd at afprøve det lærte.
Der vil hele sæsonen være minimum 2 hjælpere i vandet til at hjælpe børnene.
Plask og Leg 2 øvelser der øves gennem konstruktiv leg:
Fra januar måned er børnene på Plask & Leg 2 de første 10-15 minutter af undervisningen i det store bassin som tilvænning til Begynder 1. Der undervises i det store bassin.
Dette skal barnet kunne efter Plask og Leg 2 for at rykke videre:
Begynder 1
Ved sæsonstart må svømmerne benytte bælte, hvis ønsket, eller hvis instruktøren mener det er nødvendigt for at kunne deltage optimalt i undervisningen, men det er målet, at svømmerne på Begynder 1 skal kunne svømme uden bælte ca. halvvejs inde i sæsonen.
Færdigheder, som er opnået på Plask og Leg 1 og 2, vil stadig være grundlæggende øvelser – nu i det store bassin.
Svømmere der ikke har gået på Plask og Leg 1 og/eller 2 forventes at være fortrolige med vandet og i et vist omfang kunne de basale færdigheder så som; have hovedet under vand, puste bobler i vandet og bevæge sig gennem vandet (med hjælpemiddel).
Så snart håret er langt nok skal svømmerne have det samlet i en elastik. Gælder både piger og drenge.
Undervisningen varer 30 minutter inklusiv op til 5 minutters legetid. Legetiden er en del af læringen omkring at omgås vandet og giver svømmerne mulighed for på egen hånd at afprøve det lærte.
Dette skal svømmeren kunne ved afslutningen af Begynder 1 for at rykkede videre:
Svømmeren skal have kendskab til:
Begynder 1 PLUS
På dette hold SKAL svømmeren have gået en sæson på Begynder 1 og skal kunne svømme 150 m fri uden bælte.
Her er fokus på, at svømmerne får mere udholdenhed i forhold til at svømme og sammensætningen af armtag, -ben og vejrtrækning øves i crawl og rygcrawl. Andre færdigheder som hop fra kant og skamlerne, at dykke med udblæsning til bunden, træde vand og flyde er også på programmet.
Undervisningen på Begynder 1 PLUS er på 40 minutter.
Dette skal svømmeren kunne ved afslutningen af Begynder 1 PLUS for at rykkede videre:
Svømmeren skal have kendskab til:
Begynder 2
I undervisningen på Begynder 2 benyttes ikke bælte.
Der bliver undervist i svømmearterne crawl og rygcrawl, med fokus på korrekte arm- og bentag.
Undervisningen på Begynder 2 bygger videre på de opnåede færdigheder fra Begynder 1 PLUS, nu dog med mere fokus på svømning og distance end vandtilvænning.
Så snart håret er langt nok skal svømmerne have det samlet i en elastik. Gælder både piger og drenge.
Undervisningen varer 40 minutter.
Dette skal svømmeren kunne ved afslutningen af Begynder 2 for at rykkede videre:
Svømmeren skal have kendskab til:
Let øvet 1
På Let Øvet 1 fokuseres på opnåelse af korrekt svømme- og vejrtrækningsteknik i crawl og rygcrawl.
Svømmerne introduceres til svømmearterne brystsvømning og butterfly.
Her stiftes også bekendtskab med de grundlæggende principper i livredning og førstehjælp.
Så snart håret er langt nok skal svømmerne have det samlet i en elastik. Gælder både piger og drenge.
Undervisningen varer 40 minutter.
Dette skal svømmeren kunne ved afslutningen af Let Øvet 1 for at rykkede videre:
Svømmeren skal have kendskab til:
Let øvet 2 / Øvet
På Let Øvet 2 / Øvet finpudses teknikkerne til crawl og rygcrawl og der fokuseres desuden på udholdenhed og vendinger.
I brystsvømning arbejdes med koordination og korrekte arm- og bentag. Svømmeteknikken i butterfly øves videre.
Der arbejdes videre med livredning, bl.a. dykning til bunden i den dybe ende af det store bassin, samt førstehjælp.
På Øvet er svømmerne meget velkommen til at fremkomme med ønsker til svømmerelaterede discipliner/færdigheder, de kunne tænke sig at prøve kræfter med.
Så snart håret er langt nok skal svømmerne have det samlet i en elastik. Gælder både piger og drenge.
Undervisningen varer 40 minutter.
Dette skal svømmeren kunne ved afslutningen af Let Øvet 2 / Øvet:
Svømmeren skal have kendskab til:
Opdateret maj 2018
Jyllingehallerne
Planetvej 35
4040 Jyllinge
Mobil: 23 98 66 11
E-mail: instruk@jgi-swim.dk
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-11.00
A6 JGI-Swim – Jyllingehallerne – Planetvej 35 – 4040 Jyllinge