Plask & Leg 1
Når børn er 4 år, er de klar til at besejre vandet på egen hånd. Gennem leg og små udfordringer lærer svømmerne at håndtere vandet, udforske og afprøve dets muligheder og får skærpet deres nysgerrighed for at lære mere. Der ”leges svømning”, bl.a. ved hjælp af fantasien og sjove lege, hvor de grundlæggende svømmefærdigheder introduceres. Svømmeren lærer at hoppe i vandet selv, sætte af fra kanten, samle ting op fra bunden og puste bobler under vandet. Der er også fortsat fokus på selvredning, hvor svømmeren lærer at vende sig i vandet, komme op til overfladen og bevæge sig mod kanten samt begyndende leg med livredning. Det anbefales at børnene på dette tidspunkt har et par svømmebriller (kan købes i hallen). For nogen er det forskellen på, om de vil have hovedet over eller under vandet. Det er vigtigt brillerne ikke dækker næsen, da vi puster bobler med både næse og mund.
Plask & Leg 2
Når svømmerne er blevet fortrolige med vandet og trives med hovedet både over og under, er de klar til at lære lidt mere ’rigtig’ svømning. Der startes for alvor på at øve crawlben og svømme frem og tilbage uden at benene rører bunden. At ”dovne” (flyde) på vandet, dykke efter skatte på bunden, springe som kåde delfiner, lave afsæt fra kanten og puste luft ud under vandet er nogle af de færdigheder, svømmerne skal mestre når sæsonen slutter. Undervisningen er varieret, sjov og bygget op omkring leg og små udfordringer, så svømmeren lærer på en tryg og motiverende måde. I løbet af foråret vil svømmerne også blive introduceret til det store bassin, så man arbejder hen mod begynder 1 som er næste hold.
Ved tilmelding til et hold har du læst og accepteret A6 JGI-Swim’s “Betingelser og retningslinjer”.
Vi oplever at nogle mailadresser sender vores mails i spamfilteret (specielt @hotmail.com og @outlook.dk). Det anbefales derfor – hvis muligt – at knytte 2 mails til jeres profil eller benytte/ændre til f.eks. @gmail.com eller anden mailudbyder.
Jyllingehallerne
Planetvej 35
4040 Jyllinge
Mobil: 23 98 66 11
E-mail: instruk@jgi-swim.dk
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-11.00
A6 JGI-Swim – Jyllingehallerne – Planetvej 35 – 4040 Jyllinge