A6 konkurrence

JGI-SWIM har sammen med Svømmeklubben Laksen fra Ølstykke og Slangerup svømmeklub dannet startfællesskabet A6-SwimTeam til at tage vare på konkurrence-svømningen i de tre klubber. Formålet med startfællesskabet er at skabe optimale fysiske og sociale rammer for konkurrencesvømmerne i de tre klubber og samtidigt at skabe en konkurrence-afdeling, der kan blande sig i toppen af dansk svømning.

Startfællesskabet udgør en overbygning til de 3 moderklubber, og beskæftiger sig udelukkende med konkurrencesvømning opdelt på startfællesskabets 4 konkurrencehold. Således foregår alt konkurrencesvømning ved samtræning i A6, medens alt svømmeskole undervisning ligger i moderklubberne.

Svømningen i A6-SwimTeam foregår på fire niveau- og alders-inddelte hold. Optagelse til A6-SwimTeam sker via talenthold etableret i hver af de tre moderklubber eller for allerede etablerede konkurrencesvømmere via henvendelse til cheftræneren.

Hvis du svømmer i JGI-SWIM, er mellem 6 og 9 år og tror at konkurrencesvømning er noget for dig, så henvend dig til din svømmeinstruktør og spørg om du kan få lov at prøvetræne på talentholdet.

Klik på A6-SwimTeam for mere information.