Målsætning for svømmehold

Baby 1 og 2

På babyholdene er det alderen der er gældende for om barnet skal svømme på Baby 1 eller 2.

Baby 1 er for børn 0 til 1 år.
Baby 2 er for børn 1 til 2 år.

Undervisningen er en blanding af små vandtilvænningsøvelser og forældrenes “leg” med børnene i vandet i forhold til motorik og alder.

Forælder / barn 1 og 2

Også på Forælder/barn holdene er børnene aldersopdelt:

Forælder/barn 1 er for børn 2 til 3 år.
Forælder/barn 2 er for børn 3 til 4 år.

På begge hold fortsættes vandtilvænningen og opbygning af trygheden ved vandet med leg og vandaktiviteter bl.a. ud fra børnenes aldersmæssige (forventede) motorik. Forældrene er en vigtig del af undervisningen, da I på disse hold er børnenes bedste legekammerat OG forbillede i forhold til at prøve nye ting og deltage aktivt i undervisningen. Selv om det hedder Forælder/barn hold, må det også gerne være en bedsteforælder eller anden voksen, barnet er tryg ved, der går med barnet til svømning.

På Forælder/barn 2 forberedes børnene stille og roligt på at skulle slippe far/mor/den voksne, bl.a. ved at skulle lave små aktiviteter uden voksenhjælp. På Plask&leg 1 har børnene ikke længere en forælder/voksen med i vandet. Til gengæld er der nogle super, søde hjælpere både på Plask&leg 1 og 2, som brænder for opgaven at hjælpe børnene og lære dem at svømme.

Plask og Leg 1

Plask og leg er konstruktiv leg, hvorigennem den grundlæggende svømning læres. Det er meget nemmere at lære at svømme, når man er vandtilvænnet, kan flyde, har fornemmelse for vandets muligheder (bæreevne) og er tryg ved vandet.
Der bruges mange forskellige rekvisitter som hjælp og motivator for børnene til at afprøve deres muligheder/færdigheder i vandet.

Ved undervisningens slutning hjælper børnene med at rydde op.

Der benyttes IKKE svømmevinger eller bælte da undervisningen foregår i det lille bassin. Så snart håret er langt nok skal svømmerne have det samlet i en elastik.

Undervisningen varer 40 minutter inklusiv 5-10 minutters legetid. Legetiden er en del af læringen omkring at omgås vandet og giver børnene mulighed for på egen hånd at afprøve det lærte.

Der vil hele sæsonen være minimum 2 hjælpere i vandet til at hjælpe børnene.

Plask og leg 1 øvelser der øves gennem konstruktiv leg:

  • Dykke under vandet
  • Glide gennem vandet
  • Flyde på vandet
  • Puste ud i vandet
  • Springe i vandet
  • Bevæge sig gennem vandet

Dette skal barnet kunne efter plask og leg 1 for at rykke videre:

  • Mestre ovenstående øvelser efter bedste evne
  • Være vandtilvænnet.
  • Kunne have hovedet helt eller delvist (mund) under vandet.
  • Med hjælpemiddel (plade eller lign.) kunne lægge sig på maven og på ryggen i vandet og slippe bunden.
  • Være motiveret for at modtage kollektiv undervisning og prøve at udføre opgaver selvstændigt efter instruktion

Plask og leg 2

Der arbejdes videre ud fra principperne på Plask og Leg 1.

Der bruges stadig mange forskellige rekvisitter som hjælp og motivator for børnene til at afprøve deres muligheder/færdigheder i vandet.

Ved undervisningens slutning hjælper børnene med at rydde op.

Der benyttes IKKE svømmevinger eller bælte da undervisningen foregår i det lille bassin. Så snart håret er langt nok skal svømmerne have det samlet i en elastik.

Undervisningen varer 40 minutter inklusiv 5-10 minutters legetid. Legetiden er en del af læringen omkring at omgås vandet og giver børnene mulighed for på egen hånd at afprøve det lærte.

Der vil hele sæsonen være minimum 2 hjælpere i vandet til at hjælpe børnene.

Plask og Leg 2 øvelser der øves gennem konstruktiv leg:

  • Dykke under vandet
  • Glide gennem vandet
  • Flyde på vandet uden at benene rør bunden
  • Puste ud i vandet med ansigtet i vandet
  • Uden hjælp: Springe i vandet på forskellige måder fra kant. Hoppe, rulle og glide i vandet fra stor madras. Rutsje i vandet fra rutsjebane.
  • Bevæge sig gennem vandet ved hjælp af arme og ben.

Fra januar måned er børnene på Plask & Leg 2 de første 10-15 minutter af undervisningen i det store bassin som tilvænning til Begynder 1. Der undervises i det store bassin.

Dette skal barnet kunne efter Plask og Leg 2 for at rykke videre:

  • Mestre samtlige ovenstående øvelser
  • Bevæge sig fremad i vandet uden kontakt med bunden.
  • Være bekendt med reglerne for ophold i svømmehallen.
    F.eks. at det ikke er tilladt at: løbe i hallen, skubbe andre svømmere i vandet samt holde deres hoved under vandet, lave hovedspring i det lille bassin, mv.
  • Kunne opholde sig minimum 15 minutter i det store bassin med/uden bælte.
  • Skal kunne modtage kollektiv undervisning og udføre opgaver selvstændigt efter instruktion.

Begynder 1

Ved sæsonstart må svømmerne benytte bælte, hvis ønsket, eller hvis instruktøren mener det er nødvendigt for at kunne deltage optimalt i undervisningen, men det er målet, at svømmerne på Begynder 1 skal kunne svømme uden bælte ca. halvvejs inde i sæsonen.

Færdigheder, som er opnået på Plask og Leg 1 og 2, vil stadig være grundlæggende øvelser – nu i det store bassin.

Svømmere der ikke har gået på Plask og Leg 1 og/eller 2 forventes at være fortrolige med vandet og i et vist omfang kunne de basale færdigheder så som; have hovedet under vand, puste bobler i vandet og bevæge sig gennem vandet (med hjælpemiddel).

Så snart håret er langt nok skal svømmerne have det samlet i en elastik. Gælder både piger og drenge.

Undervisningen varer 30 minutter inklusiv op til 5 minutters legetid. Legetiden er en del af læringen omkring at omgås vandet og giver svømmerne mulighed for på egen hånd at afprøve det lærte.

Dette skal svømmeren kunne ved afslutningen af Begynder 1 for at rykkede videre:

  • Svømme 150 m fri (6 baner) uden bælte
  • Svømme 200 m crawlben med plade
  • Svømme 200 m rygcrawlben med plade
  • Kunne færdes i vandet i den dybe del af stort bassin
  • Dykke til bunden i den lave del af stort bassin
  • Flyde på maven og ryggen efter bedste evne uden hjælpemiddel
  • Glide gennem vandet efter afsæt fra kant og bund
  • Hoppe på benene i vandet fra kanten i stort bassin uden hjælp
  • Forlæns kolbøtte i vandet

Svømmeren skal have kendskab til:

  • Har kendskab til selv- og livredning.
  • Øvet arm- og bentag til at træde vande.
  • Øvet korrekte arm- og bentag i crawl og rygcrawl.
  • Øvet vejrtrækning til crawl (hoveddrejning og ansigtet i vandet).

Begynder 1 PLUS

På dette hold SKAL svømmeren have gået en sæson på Begynder 1 og skal kunne svømme 150 m fri uden bælte.

Her er fokus på, at svømmerne får mere udholdenhed i forhold til at svømme og sammensætningen af armtag, -ben og vejrtrækning øves i crawl og rygcrawl. Andre færdigheder som hop fra kant og skamlerne, at dykke med udblæsning til bunden, træde vand og flyde er også på programmet.

Undervisningen på Begynder 1 PLUS er på 40 minutter.

Dette skal svømmeren kunne ved afslutningen af Begynder 1 PLUS for at rykkede videre:

  • Svømme 300 m fri u/hjælpemiddel
  • 200 m crawl u/hjælpemiddel
  • 200 m rygcrawl u/hjælpemiddel
  • For- og baglæns raketter fra kant med streamline arme
  • Foretage pludselige retningskift o/ og u/vandet
  • 50 m crawl vejrtrækning med hoveddrejning efter bedste evne
  • Træde vande i 1 minut
  • Svømme 25 m med tøj på – t-shirt og shorts
  • Sidde på svømmeplade og “ro” 25 m

Svømmeren skal have kendskab til:

  • Redning af en nødstedt person
  • Hovedspring fra kant i dyb ende
  • De 5 baderåd

Begynder 2

I undervisningen på Begynder 2 benyttes ikke bælte.

Der bliver undervist i svømmearterne crawl og rygcrawl, med fokus på korrekte arm- og bentag.

Undervisningen på Begynder 2 bygger videre på de opnåede færdigheder fra Begynder 1 PLUS, nu dog med mere fokus på svømning  og distance end vandtilvænning.

Så snart håret er langt nok skal svømmerne have det samlet i en elastik. Gælder både piger og drenge.

Undervisningen varer 40 minutter.

Dette skal svømmeren kunne ved afslutningen af Begynder 2 for at rykkede videre:

  • Flyde på ryggen og maven uden redskaber
  • Svømme crawl og rygcrawl med korrekte arm- og bentag
  • Svømme 600 meter fri (24 baner) u/pause
  • Lave hovedspring fra kanten og hop på benene fra startskammel
  • Træde vande i 2 minutter
  • Orienterer sig under vandet med/uden svømmebriller
  • Kan de 5 baderåd

Svømmeren skal have kendskab til:

  • Korrekt vejrtrækning til crawl – ansigtet i vandet med udånding under vandoverfladen
  • Afsæt fra – og vending ved kant
  • Principperne i livreddende førstehjælp

Let øvet 1

På Let Øvet 1 fokuseres på opnåelse af korrekt svømme- og vejrtrækningsteknik i crawl og rygcrawl.

Svømmerne introduceres til svømmearterne brystsvømning og butterfly.

Her stiftes også bekendtskab med de grundlæggende principper i livredning og førstehjælp.

Så snart håret er langt nok skal svømmerne have det samlet i en elastik. Gælder både piger og drenge.

Undervisningen varer 40 minutter.

Dette skal svømmeren kunne ved afslutningen af Let Øvet 1 for at rykkede videre:

  • Svømme crawl med korrekte arm- og bentag samt udånding under vandoverfladen
  • Svømme rygcrawl med korrekte arm- og bentag
  • Svømme 1000 meter fri (40 baner) uden pause. Man må gerne skifte svømmeart undervejs
  • Lave hovedspring fra 1 meter vippen
  • Dykke og hente redskaber op fra bunden på 2 meters dybde
  • Træde vande i 3 minutter
  • Svømme 25 meter med tøj på (lange bukser, langærmet trøje, strømper mv.)

Svømmeren skal have kendskab til:

  • Arm- og bentag til brystsvømning
  • Svømmeteknikken til butterfly
  • Afsæt fra kant og vending til crawl og rygcrawl
  • Livredning – og have prøvet det i lav ende af bassinet
  • Trykudligning ifbm. dykning

Let øvet 2 / Øvet

På Let Øvet 2 / Øvet finpudses teknikkerne til crawl og rygcrawl og der fokuseres desuden på udholdenhed og vendinger.

I brystsvømning arbejdes med koordination og korrekte arm- og bentag. Svømmeteknikken i butterfly øves videre.

Der arbejdes videre med livredning, bl.a. dykning til bunden i den dybe ende af det store bassin, samt førstehjælp.

På Øvet er svømmerne meget velkommen til at fremkomme med ønsker til svømmerelaterede discipliner/færdigheder, de kunne tænke sig at prøve kræfter med.

Så snart håret er langt nok skal svømmerne have det samlet i en elastik. Gælder både piger og drenge.

Undervisningen varer 40 minutter.

Dette skal svømmeren kunne ved afslutningen af Let Øvet 2 / Øvet:

  • Svømme rygcrawl med korrekte arm- og bentag samt vejrtrækning med hoveddrejning
  • Svømme brystsvømning med korrekte arm- og bentag samt vejrtrækning
  • Let Øvet: Svømme butterfly efter bedste evne. Øvet: Svømmerne skal kunne teknikken i butterfly
  • Let Øvet: Svømme 1500 meter fri (60 baner) uden pause. Øvet: Svømme 2000 meter fri (80 baner) uden pause. Man må gerne skifte svømmeart undervejs
  • Dykke og hente redskaber op fra bunden på midten af stort bassin eller dybere.
  • Lettere livredning og førstehjælp

Svømmeren skal have kendskab til:

Opdateret maj 2018